Velkommen

Protektor: 
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Velkommen til Danmarks Veteraner, Lokalforening Storkøbenhavn.
Vi er en lokalforening af foreningen Danmarks Veteraner, der samler danske kvinder og mænd som opfylder regeringens kriterier for at være “VETERAN” og har modtaget en officiel medalje og / eller det officielle veterankort for deltagelse i en international operation.

Vil du vide mere om, hvem Danmarks Veteraner er, kan det læses ved at følge dette Link

Kommende aktiviteter:
Se under menupunktet “Aktiviteter”. Herunder er en mere prosa-beskrivelse af den kommende måned:
 

Maj

April var en stille måned i forhold til medlemsmøderne, idet Påsken tog over på den ene af to mulige datoer.

Til gengæld står maj klar med nye muligheder:

01. maj har i “Åben bunker” fra kl. 19.00 til 22.00. Ja, vi ved godt, det er en dag, der fejres på anden vis i det meste af resten af verden. Men nu har vi mistet en mødeaften som følge af Påsken. Derfor holder vi fast i at mødes den 1. maj.

Den 4. maj højtideligholdes årsdagen for befrielsesbudskabet. Det er i år 80 år siden det kunn høres i  radioerne overalt i Danmark. 80 år siden mørklægningsgardinerne blev revet ned og der blev tændt lys i vinduerne. Hold gerne denne tradition vedlige.

Den 15. maj holder vi åbent i bunkeren, da Kastellets fastholder traditionen med at holde åbent overalt aftenen før Store Bededag. Og det støtter vi naturligvis op omkring. Der er åbent i bunkeren fra kl. 18.00 – 22.00.

Den 20. maj er der velgørenhedskoncert i Holmens Kirke. Du kan læse nærmere og tilmelde dig via dette link. 

Den 23. maj holder vi – meget utraditionelt – UN Peacekeepers Day med parade i Kastellet. Det er utraditionelt, idet det normalt fejres den 29. maj. Men da dette i år falder sammen med Kristi Himmelfarts Dag, så er paraden med mere flyttet. Det betyder også, at vi ikke holder åbent i bunkeren om aftenen den 29. maj.

Hold øje med din indbakke i den kommende tid, da der snart dukker en spændende invitation op til et familiearrangement. Du skal allerede nu sætte kryds i kalenderen ved den 18. juni


På bestyrelsens vegne

Per Jensen
formand 

 

Følg os også på Facebook