Nyt fra Lokalforeningen

FN Dag – 24. oktober 2017

DANMARKS VETERANER – KØBENHAVN  markerede begivenheden om eftermiddagen, da næstformand Thomas Smidt kl. 15.30 lagde en blomst ved mindestenen i Tårnby.

Kl. 17.00 afholdtes en parade på Kastellet ved mindestenen, der i 2003 er rejst af DE BLÅ BARETTER. Ved paraden tildelte Thomas fredsprismedaljer til fire veteraner.

Medaljemodtagerne var Gaza veteran Kurt Vilhelm Hjorth, Steffen Clayton Hansen og Søren Post Pedersen, begge tjenstgørende ved Søværnet, samt Flemming Schousbøll Bastrup, tjenstgørende ved Hæren.

Efter paraden var der sammenkomst med spisning i bunkeren, hvor medaljemodtagerne hyggede sig med deres pårørende og ikke mindst med andre veteraner.

Med venlig veteranhilsen
p.b.v.

Finn Kromose